Om Applimate

placeit (2)

Applimate er startet af Steffen Vangsgaard, der har arbejdet professionelt med udvikling af både iOS- og Android-apps siden 2011.

Applimate er en virksomhed der udvikler professionelle apps til iPhone, iPad, Android-telefoner og -tablets. Det kan være alt fra store enterprise-løsninger, hvor der er mange brugere og tung datatrafik til specialiserede niche-apps med et begrænset antal brugere. Alle apps udvikles i et tæt samarbejde med kunden og leverer specialudviklede løsninger, der altid tager udgangspunkt i kundens specifikke behov.

I forbindelse med min ansættelse hos Combine A/S, var jeg i 2011 med til at starte app-afdelingen op. Jeg har gennem de sidste 4 år, udviklet mere end 40 apps til iPhone og Android.

Applimate blev startet på baggrund af at app-udvikling skal være mere ligetil. Ved at have en mindre virksomhed og komme tættere på kunden, kan apps udvikles hurtigere og mere agilt.

I forbindelse med app-udvikling er der mange forskellige teknologier man kan benytte sig af. Hos Applimate udvikles alle apps native. Mange app-udviklingshuse benytter sig af såkaldte frameworks, som betyder at man udvikler en app til flere platforme i én arbejdsgang.
Applimates erfaring med at udvikle i frameworks, er desværre ofte at det går ud over fleksibiliteten, og man hiver løsningen ned til laveste fællesnævner, således man ofte står med to middelmådige apps til iPhone og Android.

Vores erfaring er at det ikke er nævneværdigt langsommere at udvikle native apps, da man kan benytte sig af mange forskellige libraries som desuden giver en fleksibilitet der ikke er muligt i et framework.

Hos Applimate udvikler vi vores Android apps i Android Studio fra Google, og vores iOS-projekter udvikler vi i Apples Xcode. Derved kan vi være med helt i front og understøtte alle de nye spændende funktioner som både Apple og Google kommer med.